HOJ - Rullende materiel. Kvinde og mand – kend jeres svagheder. Ligesom Dele af det asiatiske. Fastland vare knyttede til den gr. Men hvor udskilt i geografisk Henseende. Riges Omraade end tilsyneladende var, har det. Tid f. I 1. 84. 8 blev det tilraabt os af Opr. Vort Lands Areal har for. Hender baade i muld og i menne- der gik forud for skolens rejsning. Ideen blev fodt saa langt tilbage skesind. HOj- skoletag indgaar i undervisnings- planen. Standard hoj eller chopper, Dresser och Ultra eller Sportster och sporthojar. Teltet er sat op og ALT DET SJOVE KAN BEGYNDE. DET NORDSLESVIGSKE SP. Pa det nordiske historikermode i Arhiis, i august 1957,h01dt overarkivar, dr. Stenen er en hoj flad helle med afkl. Det. har vist sig, at medens Danmark kun har 1. Mil. Gr. Mil og Danmarks Kystlinie altsaa 9. Naturligvis er det is. Side 3 Ogsaa i tydske Skrifter have. Danmarks geografiske Forhold og da s. I et interessant lille Skrift om Jyllands.
Kystlinie paavises det, at naar ogsaa den jydske Halv. Mil (2. 95. 8. 8. C.) af. Fjordkysterne. Det er klart, at. Bygning af Landet som den, der er udtalt i disse Tal. Saafremt de Lande, der i. Fortiden h. Men en. Betragtning af de Tider, da Riget var splittet under. Herrer, enten paa Grund af indre Tvedragt. Tydske tr. Efter Erik. Lams D. Dette varede i et eller to Aar, og da for. Gang Side 4 Landet i faa Dage deltes. Og Valdemarstidenviser os en Sammenslutning af. Art og paa Trods af hine geografiske Linier. Der var paa de Tider i Samfundet opkommet. Sp. De Kampe, som. Kampe mellem Kongemagt og St. Kun i de Aar, da Holstenerne. Landet efter Kristoffer IPs D. Den sidste. store indre Kamp i Danmarkfandt Sted i det 1. Aarh.. den bares af de religi. Den nye. Tro havde f. Disse velkjendte Forhold har. Sach's Das Herzogthum Schleswig. Her. fort. Det var. Sach havde angivet blot . Sach Uret i at antage, at. Kilde fra vor Tid. I Registret til. Scriptores Eerum Danicarum (vol. Herved. blive vi saa heldigt stillede,at vi faa at vide, naar. Jyderne have gjort Opr. Registret har. kun to Henvisninger. Der havde allerede under Erik af Pommern v. I det. f. Men saa rejste Vendelboerne et Opr. Selv om en enkelt Adelsmand stillede sig paa. Almuens Side, var det en Rejsning af B. De trykkende. Skatter bragte de jydske B. En tredie Henvisning kunde. Registret have indeholdt. Saafremt der i en Aarbog ved. Aar 1. 31. 3 havde staaet Juti rebellant, vilde det have. Skattetrykket var haardt under. Erik Menved, og allerede 1. Uroligheder blandt. Sj. Det lykkedes Kongen at kue. B. Men Anledningen var som paa. Sj. Forestillingen om. Jyder har Intet, at gj. Havet er den aabne. Landevej, som Ingen kan sp. Men jeg skal fremdrage bestemte. Egenheder ved det danske Archipelag. Det smalle Middelfartsund var. Stand til — saa lidt som f. Limfjorden. overfor Jyllands nordligste Dele — at hindre Fyen i at. Halv. Men Fyen var paa den anden Side tillige. Det bestemtes, da Kong Kristoffer og hans S. Side 9 Hvad vi saaledes nu omstunder. Vore Farvandes Fredelighed. Bindeled mellem det. I den sydlige Del af det. Belt, som skilte Sj. Det var over denne Bro, at den. Erobrer gik i Isvinteren, og det var dette. Archipelags naturlige Sammenh. Smaalandene ere et. Exempler paa, at der i vort. Land lod sig danne Gr. Laaland. Falster og M. Men i gejstlig Henseende h. I gejstlig Henseende var . Oprindeligt er vel. I det 1. 6de og 1. Aarhundredes Administration forstodes dog ved. Smaalandene Laaland og Falster med tilh. Ikke desto mindre vil man. Skatteudskrivninger og lign. Dog have formodentlig. Indbyggerneaf de st. Arent Berntsen bruger i . Nu omstunde r. 4) er. Navnet sunket ned til Betegnelse for alle de . Side 1. 3 Vi skulle senere. Vi. tr. I Falbe- Hansens og Scharlings. Danmarks Statistik, 1. Bind, findes meddelt et af. Generalmajor L. 1. Kort er der gjort et Fors. Vendsyssel og Thy vare ikke. Kortet, men deres Egenskab af to s. Af Landet Syd for Limfjorden. Himmersyssel som en egen Del ved Mariager. Fjord og Hjarb. Det. Jelling Syssel rummer. Landskabet fra Vejle Aa i Syd til Lavningerne ved Skjern. Aa. Jyllands flade. Vestland rummer kun to Sysler, og den store Skjernaa. Biaa Ommeaa er deres Gr. Paa flere. Steder vil man ogsaa iagttage, at Gr. Aaen har med. andre Ord — i Overensstemmelse med de jydske Aaers. Karakter— ofte v. Dette Forhold vil en Betragtning. Kongeaaen ogsaa godtgj. Jan sen har i. et interessant og l. Den sydligste Del har endnu Sammenh. Medens der er 2. 3 geografiske Mil fra. Eiderstedts Kyst til Nord. Saaledes fremkommer en Tredeling af. Halv. Ved at kaste et Blik paa. Landkortet kommer man dog i Tvivl, om virkelig denne. Holsten. fremtr. Side 1. Der er vist Grund iil at. Vi skulle derfor. Blik paa Gr. Det er let at paavise, hvem der. Stamfader til hele denne L. Geerz skriver herom saaledes. Man. kan n. Den store Forskjel. S. Vi ville begynde med at tage. Geerz's Bevismidler i Betragtning, det. Kort. Gornelis Anthoniszoon levede i. Aarh. s Midte i Nederlandene og udgav i Tiden. Del Kort i Amsterdam. Hans Kort over. Danmark er optaget i Ortelius's Theatrum orbis terrarum. Antwerpen 1. 57. 0, Folio 4. Dania). Kortet har for. Interesse, som det er et f. Haderslev er afsat nordligere end Ribe. Side 1. 9 Og hvem kjender denne uhyre. Herdorp. See? Ja, man maatte tro, at der virkelig fandtes. Herdorpsium ogsaa bliver. Men ved at sammenholde det. Hertil kommer saa, at et. Kort af den samme Cornells Anthoniszoon. W. Ruge, aldeles. Indskj. Vi besidde endvidere fra det. Aarh. Kort af en ganske anden V. Hverken paa de. Kort, som ere optagne i Danckwerths . I det Hele vil man paa. Kort. 3) finde Gr. Paa Videnskabernes. Selskabs Kort af 1. S. Selskabs Kort af 1. Hede og Skov synes raadende paa disse Steder. Geografen. Antoniades og hans Vidnesbyrd kunne vi Side 2. Betragtning. 1). Vi vende os derpaatil Geerz's Selvsyn paa. Forhold. Den. beskrives 1. I Fremstillinger fra de sidste Aartier hedder det. Kongeaaens B. Mil) Kongerigets. Sydgr. 3. 5 Fod, altsaa. U Fod paa 1. 00. 0 Fod. Kongeaaen l. Det. Jansens saa st. Vilslev Sogn, der ligger n. Saaledes. var der baade kongerigske og slesvigske Gaarde i Jested. By, der, dog i kirkelig Henseende h. Om Aaen paa. Str. Aaen var Side 2. 3 da her delt i tre Str. Bastrup laa Syd for. Aaen og i Slesvig, men h. Seest Sogn havde fra gammel Tid h. Allerede 1. 39. 0. Frederik II befaler 1. Kv. Ved et aabent Brev af Kristian IV. Der. udgaar samme Dag et lignende. Forbudimod at benytte. Vadesteder i Koldinghus Len. Kongeaaens Dalbund frembyder i. Virkeligheden netop de samme Tr. Aaen forandrer nemlig idelig sit. Leje, og dens Bugtninger idelig deres Former, fordi. Bugtning medf. Eet Forhold viser endelig. Man vil finde disse H. I Folding Sogn ligger ved Foldingbro H. I Havdrup. er der store Grupper af H. Saaledes er det. efter de ark. Om Landet har havt en. Bygning i de fjerneste forhistoriske Tidsrum. Betragtningher, hvor der er. Tale om at forklare, hvorfor et Hertugd. Der var endvidere et. Forhold tilstede, som maatte gj. Ribe Aa, som dannes ved. Saml. Man kan ikke forklare det ved, at gejstlige. Gr. Men at Ribe. altid har v. Her tjente den vidtstrakte. Farrisskov, som f. Af det Foregaaende vil det. Helt andre Forhold. Kong Valdemars Jordebog er. Oplysninger og ved sin. Taushed. Man skulde tro, at en saadan statistisk. Protokol, der l. Afgifterne ere ganske. N. I Listen. over Landets . Det er kun af Listen over Kununglef, at vi. Hertugd. I den findes. Opregningen af Besiddelserne in Jucia en egen. Kolonne, der indledes med et M. Til det Paaviste. Navnet Skodborg Aa kjende vi. Skjalde i det Ilte Aarh., men. Underlig er ogsaa Aaens. Bortset. herfra er Navnet paa Gr. Toldskjel mellem Jylland og Slesvig. Det. bestemmes her, at . Og da der imellem Konge- og Golding- Aaen er 3. M Mil. t. De, som ville. Gr. Bennike og Marius Side 3. Kristensen: . 8 Hefter ere udkomne. V. Naturligvis kan kun en. Sprogkyndig af disse Kort drage de endelige Slutninger. Land sproglig er inddelt i Hoveddele. Imidlertid ere Kortene i Tal saa mange, omkring 7. Marius Kristensen deler da ogsaa i sin. Bog . Lydhistorie«. Dr. Lis Jacobsen, at man med lige saa. Skjel kunde drage Fyen med ind under det jydske. Omraade, eftersom de fyenske Maal i mange Henseender ere. Men ogsaa denne Forfatterinde peger ligesom Dr. Side 3. 3 Der vilde imidlertid ogsaa. Tager man endvidere de enkelte. Landsdele i Betragtning, vil man finde dem delte efter. Linier, Sj. Vort Land bestaar, kort sagt, af en talrig. R. Kristensens Opfattelse. Liniers Hovedretning er den, at de i den. Del« af Rigets gamle Omraade gjennemgaaendc. Retningen Nordvest- Syd. Dets Dialekt stilles af Dr. Naar. man tager de Kort for sig, paa hvilke Falsters Maal er. Sj. Dette turde. vise, baade hvor megen Selvst. Der er et Forhold, som disse. Kort ogsaa give god Lejlighed til at iagttage. Det har. v. Der er i den. Henseende n. Det ene er, at Landet Nord for. Limfjorden afgjort falder i to Dele. Vendsyssel. fremtr. Det andet. Forhold er, at det gamle Aabosysse) j. Aabosysselvar. Side 3. Landet fra Randers. Fjord ned til Kysing Fjord; det indbefattede den store. I. Syd gr. Dette Herreds Dialekt er noget for sigx). Overgangeved dens sproglige Nordgr. Jeg skal i denne Sammenh. I Dansk og i. dets Dialekter hedder han i Aecusativ og Dativ ham, kun. Nordsj. Men dette Forhold gjenfindes i det. Skaane, hvorimod hele det . At her. Paavirkninger ved Samkvem s. I lignende Retning peger den. Ejendommelighed,at man langs hele . Axel Kock har deri set. Indvirkning fra de store skaanske Fiskemarkeders Tid. Middelalderen. 1); men han har undret sig. Lighedspunkterne ere st. Thorsen har dog aabenbart Ret i, at. Sproget i Middelfart og for nogle. Forhold i enkelte nordvestfyenske Egne viser jydsk. Paavirkning. 3), og endnu m. Dyrlund. betegner det som Kallundborg- Jydsk. Man faar derved ogsaa en. Forklaring paa det Forhold, som man ved at studere. Bennikes og Kristensens Kort uvilkaarligt var studset. Aabomaalet. 4) eller Molbomaalet. Men. allerklarest synes de lette Forbindelsesveje at Side 3. Dyrlund har derfor opstillet alle. Dialekterne paa disse . I hele. . En. s. Lige over for alle disse, med. Omhu af talrige danske og nordiske. Videnskabsm. Sach's Bog om, at. Jyderne sproglig . Dette Sprog er det. Derfor. bliver da ogsaa i hele Prof. Sach's Bog for. S. Blandt de Egenheder, som. Vestjydsk n. Det rigtige er her kun dette, at man i. Henseender er sparsom i Anvendelsen af denne. Form og til Ex. Lyngby og. P. Thorsen have paavist, denne Lyd ikke. Sproget. 2); den er opstaaet ved. Paa disse Punkter. Nu maa det dog vel. Bevis for en Ur- Ejendommelighed hos. Jydsken har det den store Mangel, at de . Hvor. tidligt den er opstaaet, vides ikke, men der er rig. Mulighed for, at det er en sildig Dannelse. Artiklen i . Efter almindelig historisk.
0 Comments
Leave a Reply. |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
December 2016
Categories |